Genetik for begyndere
Skrevet af Alex Johansen, baseret på Genetics Tutorial
Tabeller lavet af Annbritt Jørgensen
Tabeller lavet af Annbritt Jørgensen
Forord
Desværre er der mange personer der ejer rotter (eller andre dyr for den sags skyld) der bestemmer sig for at avle uden at have den mindste forståelse for grundlæggende genetik. De tror at en smuk blå dumbo der parres med deres dejlige hooded fawn vil give en overflod af smukt farvede unger. Alt for ofte fantaserer folk om hvordan ungerne vil se ud og går ud fra at de mest eftertragtede fysiske træk bliver videregivet fra hver af forældrene. Dette er på ingen måde sandt, og de som avler uden at gøre deres hjemmearbejde vil undre sig over at deres smukke blå dumbo og hooded fawn giver et kuld på 12 standard agouti unger.
Jeg er ikke nogen genetiker, og jeg påstår ikke jeg er ekspert, men jeg har taget mig tiden til at lære den mest grundlæggende genetik hos tamrotter. Jeg lærer noget nyt hver dag. Jeg opfordrer kraftigt alle der har planer om at avle om at tilegne sig, i det mindste, en grundlæggende viden om genetikken hos tamrotter. Hvorfor? Fordi jeg er stødt ind i godhjertede kæledyrs ejere der bare bestemmer sig for at avle - for sjovs skyld - så mange gange, og de forventer at deres elskede og måske meget smukke kæledyr vil give afkom med de mest ønskede karakteristika fra hver forælder. De ender så med et kuld rene agouti unger (som er meget svære at afsætte i min erfaring) som ikke får nye hjem og, desværre, ender i dyrehandler som slangefoder.
Personligt elsker jeg rotter uanset farven. Det er deres personligheder der har fænget mig. Men for mange mennesker ligner en tam agouti rotte bare en vild kloakrotte, og ikke det intelligente, tæmmede kæledyr det i virkeligheden er. Hvis du overvejer at avle tamrotter skal du være forberedt på at resten af verden ikke deler din interesse eller entusiasme. Vi lever i et samfund hvor "smukkere er bedre", så hvis du vil bringe uskyldige væsener ind i verdenen bør du i det mindste give dem et forspring ved at sikre dig at de vil have skønhed lige så vel som intelligens. Husk, de fleste mennesker køber ikke kæledyr fordi der er kloge, men fordi de er søde.
I denne begynderguide vil jeg snakke om den grundliggende genetik bag tamrottens pelsfarver. Jeg vil behandle forskellige begreber hele vejen igennem, så du bliver bekendt med dem, og vil gå i dybere detaljer om hvordan du kan forudsige resultatet af bestemte parringer.
Desværre er der mange personer der ejer rotter (eller andre dyr for den sags skyld) der bestemmer sig for at avle uden at have den mindste forståelse for grundlæggende genetik. De tror at en smuk blå dumbo der parres med deres dejlige hooded fawn vil give en overflod af smukt farvede unger. Alt for ofte fantaserer folk om hvordan ungerne vil se ud og går ud fra at de mest eftertragtede fysiske træk bliver videregivet fra hver af forældrene. Dette er på ingen måde sandt, og de som avler uden at gøre deres hjemmearbejde vil undre sig over at deres smukke blå dumbo og hooded fawn giver et kuld på 12 standard agouti unger.
Jeg er ikke nogen genetiker, og jeg påstår ikke jeg er ekspert, men jeg har taget mig tiden til at lære den mest grundlæggende genetik hos tamrotter. Jeg lærer noget nyt hver dag. Jeg opfordrer kraftigt alle der har planer om at avle om at tilegne sig, i det mindste, en grundlæggende viden om genetikken hos tamrotter. Hvorfor? Fordi jeg er stødt ind i godhjertede kæledyrs ejere der bare bestemmer sig for at avle - for sjovs skyld - så mange gange, og de forventer at deres elskede og måske meget smukke kæledyr vil give afkom med de mest ønskede karakteristika fra hver forælder. De ender så med et kuld rene agouti unger (som er meget svære at afsætte i min erfaring) som ikke får nye hjem og, desværre, ender i dyrehandler som slangefoder.
Personligt elsker jeg rotter uanset farven. Det er deres personligheder der har fænget mig. Men for mange mennesker ligner en tam agouti rotte bare en vild kloakrotte, og ikke det intelligente, tæmmede kæledyr det i virkeligheden er. Hvis du overvejer at avle tamrotter skal du være forberedt på at resten af verden ikke deler din interesse eller entusiasme. Vi lever i et samfund hvor "smukkere er bedre", så hvis du vil bringe uskyldige væsener ind i verdenen bør du i det mindste give dem et forspring ved at sikre dig at de vil have skønhed lige så vel som intelligens. Husk, de fleste mennesker køber ikke kæledyr fordi der er kloge, men fordi de er søde.
I denne begynderguide vil jeg snakke om den grundliggende genetik bag tamrottens pelsfarver. Jeg vil behandle forskellige begreber hele vejen igennem, så du bliver bekendt med dem, og vil gå i dybere detaljer om hvordan du kan forudsige resultatet af bestemte parringer.
Introduktion
Som avler vil du gerne avle dyr der har attråværdige kvaliteter. Det er derfor det er essentielt at have i hvert fald en grundlæggende forståelse for genetikken.
Jeg har ikke tænkt mig at lave en fuld beskrivelse af kromosomer, DNA og hvad en dobbelt-helix er. Jeg vil fokusere på det der er relevant for at opnå en grundlæggende forståelse for genetikken i tamrotter.
Som avler vil du gerne avle dyr der har attråværdige kvaliteter. Det er derfor det er essentielt at have i hvert fald en grundlæggende forståelse for genetikken.
Jeg har ikke tænkt mig at lave en fuld beskrivelse af kromosomer, DNA og hvad en dobbelt-helix er. Jeg vil fokusere på det der er relevant for at opnå en grundlæggende forståelse for genetikken i tamrotter.
Tamrotte Genetik for Begyndere
Alle skabninger er dannet af celler som indeholder kromosomer. Rotter har 42 kromosomer i hver celle undtagen kønscellerne (æg eller sædcelle) som kun har 21. Når rotter parrer sig er halvdelen af moderdyrets kromosomer i ægget, og halvdelen af faderdyrets kromosomer er i sædcellerne. Sådan kommer kombinationen af æg og sædcelle til at give et foster med 42 kromosomer. Kromosomerne er delt ind i forskellige gener (dominante og recessive) der påvirker fysisk udseende. Husk på at hvert æg og hver sædcelle indeholder en forskellig kombination af kromosomer der bliver givet videre, det er grunden til at søskende er forskellige i udseende på trods af at de har de samme forældre.
Hvert gen har en plads på kromosomet som bliver kaldt for genets locus. Loci (flertal for locus) definerer hvor et givent genetisk træk findes på kromosomet. Forskere opdager nye loci hele tiden.
Hver locus indeholder to gener. Et gen er arvet fra hver forælder. Generne for et bestemt træk kan være enten dominante eller recessive, afhængig af forældrene. Disse dominante eller recessive udgaver af gener betegnes som alleler.
Når det samme gen (allele), enten dominant eller recessiv, optager begge positioner på locuset betegnes det som et homozygotisk træk. (Forstavelsen homo betyder samme eller ens.) For eksempel: En homozygotisk agouti rotte (A/A) har "A" allelen i begge positioner af agouti locusen. En homozygotisk ikke agouti rotte (a/a) har "a" allelen i begge positioner på locusen.
Når modsatte alleler optager den tilsvarende position på en locus kaldes trækket heterozygotisk (forstavelsen hetero betyder modsat). Et eksempel ville være en heterozygotisk agouti (A/a). Rotten vil se ud på samme måde som en homozygotisk agouti (A/A), men heterozygoten vil bære den recessive "a" ikke-agouti allele.
Visse træk er recessive og nogle er dominante. Hvis et træk er dominant er det repræsenteret af et stort bogstav, og behøver kun en dominant allele (heterozygotisk) for at komme til udtryk. Hvis den ene forælder er homozygotisk for et dominant træk vil alle afkommene udvise det træk. Hvis et træk er recessivt skal det være homozygotisk for at komme til udtryk, betydende at begge forældre skal bære genet for at trækket viser sig i et eller flere afkom.
Uden at blive alt for kompleks.. Der er endnu et sæt gener kendt som modifier eller polygener. Disse genetiske modifiers har ikke deres egne loci, istedet klæber de sig fast på forenelige gener og ændrer deres effekt. (Se Locus C). Polygener er ansvarlige for styrken af visse træk. Nogle sorte rotter har en dyb kulsort pels, mens andre har et mat grå-sort udseende. De udviser begge en sort pelsfarve genetisk, men deres polygener kan variere med den svage forskel i styrken til følge. Det samme gælder for rex pelsede rotter; nogle er meget krøllede, mens andre har let kruset pels. Du vil aldrig få et super udseende dyr af show kvalitet fra at avle "bob-bob" rotter. Avlere tager dyr der besidder de ønskede træk og parrer dem med andre der er genetisk kompatible og også deler de ønskede træk.
Tabellen der følger viser et antal kendte rotte loci der vides at påvirke udseende, pels tekstur, kropsstruktur osv. Husk på at forskellige gener kan give lignende træk. Eksempelvis kan genet(generne) der er ansvarlig(e) for en rottes krøllede hår være Cu1, Cu2, Sh, Re, K eller Wv.
Alle skabninger er dannet af celler som indeholder kromosomer. Rotter har 42 kromosomer i hver celle undtagen kønscellerne (æg eller sædcelle) som kun har 21. Når rotter parrer sig er halvdelen af moderdyrets kromosomer i ægget, og halvdelen af faderdyrets kromosomer er i sædcellerne. Sådan kommer kombinationen af æg og sædcelle til at give et foster med 42 kromosomer. Kromosomerne er delt ind i forskellige gener (dominante og recessive) der påvirker fysisk udseende. Husk på at hvert æg og hver sædcelle indeholder en forskellig kombination af kromosomer der bliver givet videre, det er grunden til at søskende er forskellige i udseende på trods af at de har de samme forældre.
Hvert gen har en plads på kromosomet som bliver kaldt for genets locus. Loci (flertal for locus) definerer hvor et givent genetisk træk findes på kromosomet. Forskere opdager nye loci hele tiden.
Hver locus indeholder to gener. Et gen er arvet fra hver forælder. Generne for et bestemt træk kan være enten dominante eller recessive, afhængig af forældrene. Disse dominante eller recessive udgaver af gener betegnes som alleler.
Når det samme gen (allele), enten dominant eller recessiv, optager begge positioner på locuset betegnes det som et homozygotisk træk. (Forstavelsen homo betyder samme eller ens.) For eksempel: En homozygotisk agouti rotte (A/A) har "A" allelen i begge positioner af agouti locusen. En homozygotisk ikke agouti rotte (a/a) har "a" allelen i begge positioner på locusen.
Når modsatte alleler optager den tilsvarende position på en locus kaldes trækket heterozygotisk (forstavelsen hetero betyder modsat). Et eksempel ville være en heterozygotisk agouti (A/a). Rotten vil se ud på samme måde som en homozygotisk agouti (A/A), men heterozygoten vil bære den recessive "a" ikke-agouti allele.
Visse træk er recessive og nogle er dominante. Hvis et træk er dominant er det repræsenteret af et stort bogstav, og behøver kun en dominant allele (heterozygotisk) for at komme til udtryk. Hvis den ene forælder er homozygotisk for et dominant træk vil alle afkommene udvise det træk. Hvis et træk er recessivt skal det være homozygotisk for at komme til udtryk, betydende at begge forældre skal bære genet for at trækket viser sig i et eller flere afkom.
Uden at blive alt for kompleks.. Der er endnu et sæt gener kendt som modifier eller polygener. Disse genetiske modifiers har ikke deres egne loci, istedet klæber de sig fast på forenelige gener og ændrer deres effekt. (Se Locus C). Polygener er ansvarlige for styrken af visse træk. Nogle sorte rotter har en dyb kulsort pels, mens andre har et mat grå-sort udseende. De udviser begge en sort pelsfarve genetisk, men deres polygener kan variere med den svage forskel i styrken til følge. Det samme gælder for rex pelsede rotter; nogle er meget krøllede, mens andre har let kruset pels. Du vil aldrig få et super udseende dyr af show kvalitet fra at avle "bob-bob" rotter. Avlere tager dyr der besidder de ønskede træk og parrer dem med andre der er genetisk kompatible og også deler de ønskede træk.
Tabellen der følger viser et antal kendte rotte loci der vides at påvirke udseende, pels tekstur, kropsstruktur osv. Husk på at forskellige gener kan give lignende træk. Eksempelvis kan genet(generne) der er ansvarlig(e) for en rottes krøllede hår være Cu1, Cu2, Sh, Re, K eller Wv.
Tabeller over loci
Klik på de enkelte tabeller for at se dem i større format.
Klik på de enkelte tabeller for at se dem i større format.
Lad os tage det vi har lært i brug. Her er et eksempel:
Rotte #1 er homozygous for Black og Russian Blue, heterozygous for dumbo, og homozygous for rexing.
Rotte #2 er homozygous for black og heterozygous for Russian Blue.
Hvordan vil afkommene se ud?
Trin 1 - Skriv genotypen på hver:
Rotte #1: a/a B/B C/- d/d Du/du Re/Re
Rotte #2: a/a B/B C/- D/d
Trin 2 - Slet de almindelige gener (vist med grønt ovenover):
Rotte #1: d/d Du/du Re/Re
Rotte #2: D/d
Trin 3 - Tilføj de skjulte recessive gener (vist med orange nedenunder):
Rotte #1: d/d Du/du Re/Re
Rotte #2: D/d Du/Du re/re
Trin 4 - Lav Punnett Squares, en for hvert træk (i dette tilfælde, D, Du og Re):
Rotte #1 er homozygous for Black og Russian Blue, heterozygous for dumbo, og homozygous for rexing.
Rotte #2 er homozygous for black og heterozygous for Russian Blue.
Hvordan vil afkommene se ud?
Trin 1 - Skriv genotypen på hver:
Rotte #1: a/a B/B C/- d/d Du/du Re/Re
Rotte #2: a/a B/B C/- D/d
Trin 2 - Slet de almindelige gener (vist med grønt ovenover):
Rotte #1: d/d Du/du Re/Re
Rotte #2: D/d
Trin 3 - Tilføj de skjulte recessive gener (vist med orange nedenunder):
Rotte #1: d/d Du/du Re/Re
Rotte #2: D/d Du/Du re/re
Trin 4 - Lav Punnett Squares, en for hvert træk (i dette tilfælde, D, Du og Re):
Kuldet vil blive 100% rex, hver med en 50% chance for at blive russian blue eller sort, og en 50% chance for at bære dumbo
Se tabellerne nedenunder for flere eksempler.
Se tabellerne nedenunder for flere eksempler.
........................................................................................................................................
........................................................................................................................................
........................................................................................................................................
........................................................................................................................................
........................................................................................................................................
Disse er genetiske skøn. 50% Himalaya, 50% Siamese betyder ikke nødvendigvis at et lige antal Siamese og Himalaya vil blive født. Dette er kun videnskabelige muligheder. Kuld kan variere i størrelse fra helt ned til 1 unge, og helt op til 24! Nogen gange bliver fostre, der ikke har udviklet sig normalt, absorberet og aldrig født. Så hvis du ser efter den ene farve du var sikker på, ville dukke op i dette kuld, men som ikke er der, hav med i dine overvejelser, at naturen arbejder på mystiske måder.